onsdag den 13. juni 2007

Opsamling

Ja så endte det hele med - at jeg ikke kunne huske koderne til at komme på min egen blog. Det har så taget mig 10 min at komme igennem alle procedurene med at få nye koder.
Altså: jeg synes at ideen omkring 23 ting er god og rigtig - men jeg tvivler mere og mere på at man bare kan lægge så stort et projekt ind i den ordinære arbejdstid. Det er muligt at lederne bakker op og siger "at det skal prioriteres" - men projektet er for mig at se så stort - at jeg hver gang ender med at sidde om aftenen - og det er ikke nødvendigvis på det tidspunkt mit sølle hoved er allermest friskt. Det er måske også derfor - jeg har en oplevelse af at det meste af tiden går med at rode rundt i at tilmelde sig de forskellige servicer. Og jeg skal blankt indrømme - at alt dette roden rundt - i ofte ikke specielt brugervenlige sider - er ved at gøre mig mør - og har frataget mig en del af lysten til projektet.
En 23-synder bekender:
Jeg har fået opladt mp3-afspilleren (dr p1 virker ikke i Metroen - det havde jeg ellers glædet mig til) - jeg har ikke fået hevet nogle programmer ned.
Så hørte jeg onde rygter om nogle musik-dimser - så det fik jeg slet ikke kigget på.
2. life havde jeg været på inden dette projekt. Jeg kan ikke finde ud af - hvad jeg mener om det. Den ene dag kan jeg godt se at der er noget i det - og næste dag synes jeg - at det er det rene fis i en hornlygte. Men mit overjeg siger (det gør Harddisken også - et fantastiks program på dr p1)- at der er fremtid i disse virtuelle verdener - måske ikke 2. life - men så kommer der noget andet. Men igen magter jeg ikke at bruge tid på at finde rundt i en virtuel verden (jeg kan ikke finde vej i den virkelige) så hvordan skal jeg dog nogensinde finde til Roskilde og spise VIRTUELLE is. Mit virtuelle alter ego hedder Swing Ling - og hver gang jeg rør ved hende FLYVER hun (og for en der i den virkelige verden lider af flyskræk) - er det en noget bizar oplevelse - når hun så har fløjet rundt - dumper hun ned de mest mærkelige steder - og det ender med at jeg ikke kan finde ud. "Spændende" som Niels Hausgaard ville have sagt.
Jeg nåede at få kigget på dimsen hvor man selv kan sætte tekster på billeder - desværre var jeg helt hjernedød den aften - så jeg gik i stå - fordi jeg ikke kunne finde på en morsom tekst.
Wikipedia har jeg brugt i mit tidligere arbejdsliv - så hvis udsagnet "En nylig undersøgelse viste at fejlprocenten i Wikipedia ligger på niveau med Encylopedia Britannica." er rigtigt - så må jeg være stødt på samtlige fejl (bl.a. er jeg stødt på en del fejl i kategorien hvilket sprog tales i diverse lande - taler man egyptisk i egypten - er rettet i dag) - indtil videre tror jeg at det er rigtig klogt ikke ukritisk at lave Wikipedia stå alene.

Er det mon kun mig der er ved at være mør - eller var 23 ting bare for meget på en gang.

1 kommentar:

Bente Jensen sagde ...

Jeg har vist selv på et eller andet tidspunkt sagt at jeg så frem til bidende kommentarer på din blog, så jeg kan vel ikke trække i land nu :-)
Det har jeg nu heller ikke lyst til for jeg synes jo der er en vis fornuft i meget af det du siger.
Men jeg mener, at vi skal vænne os til web 2.0 ting og hvordan de fungerer, for det bliver sådan tingene kommer til at fungere i den nræmeste fremtid. Password er en plage, men jeg har da længe været klar over mine egen begrænsninger og har derfor allerede inden 23 ting, gemt mine password så jeg altid kunne finde dem. Som du selv skriver kan det jo tage modet fra selv den mest tålmodige at skulle bruge 10 min. på den slags. Og de mest tålmodige hører hverken du eller jeg vist til.
Meningen er jo, som jeg vist har sagt mange gange efterhånden, heller ikke at man skal være ekspert i alle 23 ting. Det er helt ok at sige efter 2 min. det her gider jeg ikke, men kendskabet til web 2.0 er generelt blevet bedre af 23 ting og det vil forhåbentlig gøre at man ikke fremover er så forskrækket over nye ting.
Hvis du synes, jeg lyder lidt muggen (og det gør jeg - dog ikke på dig:-)), så får du en nærmere forklaring på mandag. Ellers kunne jeg komme til at skrive nogle ord, som ikke ville gøre sig på skrift.