fredag den 27. april 2007

Jeg gør det aldrig mere


Man kan sige meget - men har jeg ikke fået andet ud af 23-ting - så er jeg da blevet den lykkelige ejer af en lille million forskellige logins og password. Jeg synes ellers - at jeg har prøvet at genbruge det samme - men noget er gået galt..... Jeg har bedt den tidligere udviklingsafdeling udvikle en dims til mig - der uden min aktive medvirken kan holde orden på alle logins - men de glor bare underligt på mig - det er vist godt at de blev omdøbt til det digitale bibliotek.

Messenger (et eller andet kommunikationsprogram - der efter iconerne og funktionerne at dømme er udviklet til 3-årige)..... Jeg har fået lagt det på. Jeg har ikke temperament til at læse alle anvisninger - så der fulgte alt det sædvanlige slam med. Jeg har med - det erkender jeg blankt - udædvanlige grove trusler - fået mine børn til at invitere mig - og jeg har til deres store irritation takket ja. Nu er de så ikke dummere - end de blot ikke har åbnet for deres Messenger. Men ret skal være ret - af min yngste har jeg fået foræret et billede af en usædvanlig svulmende og afklædt dame - som jeg kan lægge på som baggrund.

Så langt så godt - men efter installation af Messenger kan min PDA ikke længere synkronisere. Tja.. der røg så alle kalender aftalerne.

Jeg hopper i søen...

2 kommentarer:

Bente Jensen sagde ...

Jeg indrømmer det gerne, jeg er er en af dem, der glor underligt på dig. (Det sker nu ofte:-)). Jeg ved ikke om Messenger har noget at gøre med at din PDA ikke fungere, jeg har ikke hørt det før. Jeg synes også nok at du må vælge at se positivt på det. Jeg er selv mor til en teenagesøn, og jeg har da aldrig kommunikeret så meget med ham, som efter Messenger og SMS. En almindelig samtale kan være svær, men tegn og forkortelser måske udviklet for 3-årige, ser ud til at fungere. Så hvis man kan acceptere svulmende bryster, kan man måske få en ide om hvad der ellers befinder sig i teenage drenges hoveder.

Jette Hoven Andersen sagde ...

Jeg tror desværre ikke - at der er andet end store bryster og øl inde i mine børns hoveder - så jeg bliver ude i den friske luft.